Min filosofi

Vi står på skuldrene af alt det, der allerede findes, uanset hvad vi skaber i verden. For at påvirke verden på en ny måde, må vi derfor tænke anderledes. Det kræver en særlig balance mellem respekt for det eksisterende samtidig med anerkendelse af det helt unikke bidrag, som du står for. 

Ved at indtage en mere ydmyg position i livet, åbner det op for nye måder at se verden på og at se dit bidrag i verden på. Det indebærer, at vi som mennesker skal turde at indgå i livet på nye måder og turde gå derhen, hvor noget er uforløst, idet dette område har et stort potentiale for udvikling. 

Grundlæggende tror jeg på, at vi er langt større, end vi umiddelbart opfatter os som, og vi har mulighed for at agere som større udgaver af os selv. Vejen til at opdage dette handler om at være nysgerrig på vores skjulte længsler og vildeste drømme. Det er helt afgørende, at du prioriterer en ordentlighed og oprigtighed i relationen til dig selv og tager dig selv alvorligt. Når du ser dig i øjnene, er du det sted, hvor din energi er stærkest. Derfra kan alting ske.

Om mig

Hele mit liv har jeg været optaget af at forstå den højere mening med tingene. Det har været vigtigt for mig at forstå, hvordan vi skaber, vedligeholder og udvikler de sociale relationer i en større sammenhæng. Jeg har været drevet af at forstå betydningen af, hvilken indflydelse vi har på hinanden som medskabere af samfundet. Det er min overbevisning, at vi har en langt større indvirkning på andre mennesker end vi umiddelbart er bevidste om. Det kræver et ansvar for, at vi agerer med en større kvalitet i vores måde at være menneske på. Det vil jeg gerne gennem mit virke både som sociolog og intuitiv rådgiver bidrage til at styrke og udvikle. Derfor er jeg drevet af arbejdet med ledere, mennesker og organisationer for at realisere de muligheder, som vi hver især har i livet.

Ansættelser og udvalgt projekterfaring

2020-nu - Freelance

Jeg tilbyder forløb med intuitiv lederrådgivning med topledere og soloselvstændige og intuitiv livsvejledning til private.
Jeg arbejder med virksomheder om at kombinere forretningsudvikling og strategisk intuition. Jeg arbejder med formidling og international markedsføring for forfatter og kursusvirksomhed Marzcia Techau.
Jeg er en dygtig facilitator, moderator og coach jeg elsker strategiarbejde og jeg laver en god businesscase.

2017-2019 - Horsens Kommune

Jeg var ansat som koordinator og lederrådgiver på i Arbejde, Undervisning og Aktivitet samt Kommunikation og Teknologi. Jeg var projektleder på en teknologiuddannelse for ledere og for etablering af en teknologicafé til medarbejdere. Jeg udviklede et koncept for læringsprocesser og didaktik baseret på nyeste forskning om accelereret læring og nudging. Der var særlig fokus på organisations- og lederteamudvikling.

2016-2017 - Herning Kommune

Jeg var udviklingskonsulent i By, Erhverv og Kultur, og arbejdede som projektleder med Social Investering i vækst, udvikling af miljø for kreativt iværksætteri, projektdeltagelse i RegLab analyse "Videnbroer i vækst" samt deltagelse i uddannelsesråd og bestyrelsesarbejde på uddannelser.

2008-2016 - Region Midtjylland og Metodecentret

Jeg har arbejdet som konsulent for Regions Midtjyllands afdeling - Folkesundhed og Kvalitetsudvikling og i Metodecentret, hvor jeg bl.a. var projektleder og udvikler på store projekter som tidsbegrænsede og intensive anbringelser, sociale investeringer i vækst og videnskabende netværk for tværgående samarbejde gennem JYFE. Jeg fik grundlæggende erfaring med forretningsudvikling, evaluering og implementering. Erfaring som har været relevant i al mit arbejde efterfølgende.