Skab fremtidens bæredygtige vækst ved at styrke din intuition

Ønsker du som leder og som menneske at styrke forudsætningerne for at skabe bæredygtig vækst i din virksomhed, åbner intuition op for et nyt potentiale.

Intuitiv udvikling skaber frihed og vækst

Du er er topleder eller har dit eget brand og har brug for frihed til at være til stede nu hvor alting sker,  samtidig med at din forretning skal arbejde for dig. Ved at udvikle din intuition opnår du klarhed om årets væsentligste fokusområder for dig og dit virke. Du kan lade potentialerne folde sig ud af sig selv og bruge dine kræfter på at få øje på nye muligheder der skaber vækst.

Det er min erfaring som sociolog, forretningsudvikler og intuitiv rådgiver, at kilden til vækst udspringer af måden vi prioriterer ressourcer og kompetencer på. Intuitiv rådgivning spejler det der er relevant for at du opnår frihed gennem din prioritering.

Jeg bruger intuition som en tilgang til at åbne op for nye muligheder.  Det er en unik tilgang, der skaber vækst, udvikling og nyt potentiale ved at kombinere grundlæggende forretningsforståelse med sans for at bruge indskydelse og inspiration relevant til at skabe vækst og frihed. Gennem en enkelt session eller et forløb stiller vi ind på det, der er væsentligt at arbejde med for at udnytte det intuitive potentiale bedst muligt.

Jeg arbejder intuitivt og skræddersyr forløb specifikt til dig.

Christiane Bundegaard

01.

 

Intuitiv ledelse

Intuitiv lederrådgivning er for dig som leder, der har brug for at skabe overblik, opnå klarhed og styrke din intuition. Du kommer til at opleve større ro som leder og kontakt til dit drive og din motivation.

Gennem et forløb arbejder vi med at opnå større viden om dit aftryk som leder og styrke kvaliteten i dine beslutninger. 

 

02.

 

Intuitiv sparring

Intuitiv sparring er rådgivningsforløb for dig, der ønsker at styrke din intuition og spiritualitet. Du kommer til at opdage nye potentialer og muligheder for dig i dit liv og udvikle frihed til at være mere autentisk.  

I forløbet forholder vi os til de barrierer, som du oplever, begrænser dine muligheder for at folde dig ud og leve det liv du drømmer om.

Vil du vide mere ...

… om bæredygtig intuitiv vækst?

Mange års erfaring

I ved selv bedst, hvor de presserende begrænsninger for udvikling findes hos jer. Jeg har mange års erfaring med at understøtte jeres arbejde med at vende barrierer til drivere og modstand til mangfoldighed.

Fokus på virksomheden

Vi styrker den professionelle grokraft sammen med jer ved at skabe blik for det som er relevant for jeres udviklingspotentiale, jeres handlekraft og evne til stilstand og genopladning som et vilkår for succes.

Spiritualitet som redskab

Spiritualitet dækker over det, at tillade noget, der er større end os at inspirere og oplyse os. For mig betyder det også det, at bruge fornemmelse og intuition som redskaber til at opnå professionel vækst.

Rådgivning og vejledning

Individuel rådgivning hjælper dig med at lokalisere og fjerne barrierer som forhindrer udfoldelse af dit fulde potentiale som leder og som menneske.

Hvem er jeg

Mit navn er Christiane Bundegaard, jeg er forretningsudvikler og intuitiv rådgiver. Jeg er uddannet sociolog i 2008 og har siden da arbejdet med udvikling i Region Midtjylland, Metodecentret og flere kommuner frem til 2020, hvor jeg startede Pro Gro.

Jeg tog min første yogainstruktør uddannelse ved DGI i 2012 og har jeg beskæftiget mig med den spirituelle verden siden. Jeg bruger det spirituelle som yogainstruktør og meditationsvejleder og som intuitiv rådgiver. Jeg er uddannet i meditation, healing og clairvoyance ved Marzcia Techau som jeg har været tilknyttet siden 2015.